Kota Kinabalu – Sandakan - Sukau

Vi blev afhentet på hotellet allerede ved femtiden om morgenen for at kunne komme med et fly fra KK kl. 07.00. Det var en flot flyvetur østpå (på ca. 40 minutter) henover nogle af Sabahs grønne, bjergklædte områder. Ved ankomsten til Sandakan startede dagens eventyr på bedst tænkelige vis med et besøg ved Orangutang-rehabilitationscenteret i Sepilok. I 1994 blev et stort område stillet til rådighed i et forsøg på at redde disse vidunderlige og intelligente dyr. Vores besøg startede med, at vi så en rigtig fin informationsvideo om orangutangerne og centrets arbejde. Herefter var det endelig tid til det, vi alle havde glædet os til, nemlig at komme ud og se de fantastiske dyr i deres (næsten) naturlige omgivelser.



Sidste station før et liv i den frie natur er et stort skovareal, hvor dyrene praktisk talt lever frit, men får mad serveret på bestemte tidspunkter. Vi gik til lysningen ad lange gangbroer, og det var en kæmpestor oplevelse at se orangutangerne komme til syne fra skoven for at tage for sig af retterne. Selve fodringen så vi fra en platform bygget til formålet. Vi måtte dele oplevelsen med rigtig mange andre besøgende. Dette betød dog ikke så meget, for det var stadig en kæmpe oplevelse at betragte ’manden fra skoven’; og centeret er en enestående mulighed for at komme helt tæt på en af menneskets tætteste slægtninge!



Bagefter kørte vi til et lille færgeleje, hvorfra rejsen fortsatte dybere ind i junglen mod landsbyen Sukau. Regnskoven omkring Sukau er et af Borneos mest enestående naturområder, og disse dybe skove og utallige floder danner grundlag for et rigt og varieret dyreliv. Her var vi bl.a. heldige at se den finurlige næseabe og også et par orangutanger i deres naturlige omgivelser. Vi sejlede gennem mangroveskoven til Abai Jungle Restaurant, hvor en dejlig frokost stod klar og ventede på os. Herefter kunne vi slappe af i de frodige omgivelser blandt masser af smukke blomster og sommerfugle, eller gå på opdagelse i naturen via et glimrende brosystem, indtil sejlturen fortsatte mod Sukau. Vi nåede kun lige frem til Kinabatangan Riverside Lodge inden regnen silede ned - et ofte forekommende fænomen her i regnskoven - men heldigvis går det som regel hurtigt over igen. Kinabatangan Riverside Lodge er en lille lodge med enkle faciliteter, men med en fantastisk beliggenhed direkte ud til floden.



Sidst på eftermiddagen tog vi ud på endnu en spændende sejltur på Menanggul-floden, der er en biflod til Kinabatangan-floden. Udover orangutanger, næseaber og makak aber er denne del af skoven også hjem for et væld af andre dyrearter, heriblandt mere end 200 eksotiske fuglearter inkl. næsehornsfuglen. Vi sejlede stille og roligt op ad floden, og sugede alle lyde og indtryk til os. På et tidspunkt kom vi f.eks. meget tæt på en giftig grøn slange, som guiden stolt viste frem. Lidt for tæt syntes vi, men spændende var det!



Ved solnedgang vendte vi tilbage til lodgen, der nu lå som en oplyst oase midt i den storslåede tropiske natur. Her iførte vi os alle de saronger der var lagt frem til os på værelserne. Og festklædte, på Malaysisk manér, gik alle resortets gæster til middag i restauranten.